Meditation

Meditation og tanker

Meditation And Thoughts

I meditation vil du erfare, at sindet går dybt ind i sig selv, men der er noget, der bringer dig ud. Dybe indtryk, tanker dukker op, og dybden går tabt. I tidens løb gentager du processen igen og igen, og du vil opdage, at hele din natur ændres. Meditation er en sådan process.

Meditation indtræder, når tankerne aftager. Tanker dukker op på så mange måder, og tager dig med på en rundtur. Kan du genkende dem i denne liste: Længsler og ønsker, ambitioner, forventninger, tvivl, ubehagelige erindringer, stress, ængstelse og bekymring.

Tanker: Bekymringer og problemer

Du er irriteret, selv når du får de ting, du har ønsket dig, og du er irriteret, når du ikke får dem! For eksempel, hvis du har penge, har du bekymringer. Du er nervøs eller bekymret, når du tænker på, hvad du skal gøre med pengene, om du skal investere eller ej.Hvis du investerer, er du bekymret for, om investeringen giver afkast eller ej, eller du er nervøs for svingningerne på aktiemarkedet.Selv hvis du ikke har nogen penge, bekymrer det dig.

“Befrielse” er den totale frihed, hvor du ikke er bekymret, hvis tingene er der, og du er heller ikke bekymret, selv hvis de ikke er der.Se tilbage på tidspunkter, hvor du var bekymret. Bare forestil dig, hvordan du havde det for fem år siden på en bestemt dag:

  • “Får jeg mon jobbet?”
  • ”Bliver jeg rask?”
  • ”Bliver jeg ydmyget i klassen, for ikke at have afleveret opgaven?”

Det var et stort problem på det tidspunkt, men nu kan du ikke rigtigt huske dine tidligere bekymringer. Hver gang du bekymrer dig, tror du, det er friskt og nyt. Når du ser tilbage på alle disse bekymringer, som nu er gamle og ikke længere findes, vil du opdage, at denne bekymring også er gammel. Det, der får en bekymring til at forblive hos dig, er illusionen om, at du vil leve evigt.

Tanker: Ønsker

Ønsker og længsler betyder simpelthen, at det nuværende øjeblik ikke er i orden. Dette skaber spændinger i sindet. Alle længsler forårsager stress. I denne tilstand er der langt til en oplevelse af meditation. Du sidder måske med øjnene lukkede, men ønsker dukker op hele tiden, tanker bliver ved med at dukke op; du bilder dig ind, at du mediterer, men du dagdrømmer faktisk kun!Så længe der fortsat er ønsker i dit sind, kan du ikke være i fuldstændig hvile.

Du kan ikke komme ind i Yoga (forening med Selvet) medmindre du dropper ønskerne eller drømmene i dig. - Bhagavad Gita

Ethvert ønske eller enhver ambition er som et sandkorn i øjet. Med et sandkorn i øjnene, kan du hverken lukke øjnene eller holde dem åbne – begge dele er ubehagelige.

Upartiskhed fjerner dette støv- eller sandkorn fra øjet, så du frit kan åbne eller lukke øjnene! En anden måde er at forstørre dit ønske eller gøre det meget stort, så vil det heller ikke genere. Kun et ganske lille sandkorn irriterer øjet, en stor sten eller en klippe kan du aldrig få i øjet!

Du har ingen kontrol over ønskerne. Selvom man siger: ”Åh, ønsker er årsag til al elendighed. Jeg bør ikke have ønsker, hvornår bliver jeg fri for ønsker?” Det er blot endnu et ønske! Derfor, når de dukker op, accepter dem og giv slip. Denne proces hedder Sanyas.Når du sætter alle ønsker fri i den rækkefølge, som de melder sig og forbliver centreret, kan intet ryste dig eller fjerne dig fra dit centrum.

Tanker: Ambitioner

Så længe du holder fast ved en form for planlægning, kan dit sind ikke falde til ro. Har du lagt mærke til, at hvis du går i seng med en følelse af rastløshed, irritation eller ønsker får du ikke en dyb søvn? Meget ambitiøse mennesker opnår ikke at få en dyb søvn, fordi det indre sind ikke er frit. Selvom planer og ambitioner ikke synes at være i sindet, når du falder i søvn, er de der faktisk stadigvæk. Du vil kunne hvile, hvis du, inden du falder i søvn, simpelthen giver slip på alt. På samme måde når du ønsker at meditere, så giv slip på alt.

Tanker: Tvivl

Har du lagt mærke til, at tvivl altid drejer sig om noget positivt?

  • Når du er lykkelig, tvivler du: ”Er jeg virkelig lykkelig?”
  • Hvis nogen fortæller dig, at de elsker dig, siger du: ”Virkelig? Er du helt sikker?

Vi tvivler aldrig på det negative i livet:

  • Du betvivler aldrig andres eller din egen vrede
  • Du betvivler aldrig din depression
  • Hvis nogen fortæller dig, at de hader dig, betvivler du det ikke

Hvis du kan tvivle på folks negativitet, kommer du tæt på virkeligheden.Med denne bevidsthed vil du, når du øger energiniveauet i din krop, opdage:

  • at tvivlen forsvinder
  • der er større klarhed i sindet
  • forvirringen fosvinder fra sindet

Meditation er den eneste måde, hvorpå du kan transcendere de negative tanker; og så vil de positive tanker komme helt spontant og automatisk.

Tanker: Ubehagelige erindringer

Hukommelsen kan enten gøre dig ked af det eller oplyst.Ofte kværner sindet med ubehagelige erindringer:

  • ”Han sagde dette eller hint”
  • ”Hun var så arrogant”
  • ”Sådan behandlede de mig”

Meditation kan bevirke det skift i din hukommelse – at give slip på det trivielle og at erkende din uendelige natur.

Giv slip på tanker og ønsker

Tankestrømme passerer altid gennem dit sind. Men nogen gange fanger du tankerne, og tillader dem ikke at forsvinde så let igen, som en grammofon nål, der sidder fast i en rille. Giv slip på tankerne. Føl at de ikke tilhører dig. Sorg udspringer af at hænge fast i en tanke eller et ønske. Meditation indtræffer, når tankerne fortager sig.

Mediter og bring sindet til ro, og fortsæt så med andre aktiviteter. Det er ikke nemt at forblive uforstyrret, men det vil lykkes, når du fortsætter med at praktisere regelmæssigt. Så bliver det let. Giv slip på alle anstrengelser for at: standse tankerne, eller at koncentrere dig, eller at meditere.

Transcender dine tanker – med meditation

Meditation er at giver slip på fortidens vrede, fortidens begivenheder og al planlægningen for fremtiden. Meditaion er at acceptere dette øjeblik og leve ethvert øjeblik fuldt ud og med dybde.Alene denne forståelse og nogle få dages vedvarende meditationspraksis – kan ændre kvaliteten af dit liv.

Hvilen i meditation er dybere end den dybeste søvn, du nogensinde kan få – for i meditation transcenderer du alle tanker og ønsker. Dette giver hjernen en sådan kølighed, og det er som et grundigt eftersyn og en gang service af hele krop-sind systemet.