Yoga

Yoga holder hjertet sundt

Den 29. september har verden over i mere end ti år været “Hjerte-dagen”, dagen er blevet indstiftet for at rette opmærksomheden på hjerte-relaterede sygdomme. I Indien har et et privat selskab foretaget en undersøgelse af tilstanden i inderes hjerter. Selskabet indhentede prøver fra mere end 12.000 bycentre - resultatet af undersøgelsen var ikke opmuntrende. Undersøgelsen godtgør, at 70% af indere i byer har risiko for lidelser i hjertekredsløbet, 75% af mænd i alderen 30-39 år har risiko for for lidelser i hjertekredsløbet, hvor tallet for kvinder er 66% og kvinder i 30’erne har 55% risiko. Undersøgelsen nævner følgende faktorer som ansvarlige for risiko for hjerte-kredsløbssygdomme:

  • Sukkersyge(diabetes) / rygning.
  • Ubalance i kolesteroltallene
  • BMI (Body Mass Index) på 23 eller derover (overvægtig).
  • Forhøjet Blodtryk.

Tidligere i år tilrettelagde Apollo Hospitalerne i Indien en undersøgelse af hjertesygdomme i 10 indiske byer. Undersøgelsen afslører, at indere er mere disponerede for hjertesygdomme på grund af små arterier, som er den vigtigste årsag til tidlig ophobning af fedt på indersiden af arterier, hvilket kan give åreforkalkning. Hvor en inders størrelse af aorta (hjertepulsåren) er 1-1,35 mm, er den i de vestlige lande 2,5-3 mm. Derfor må vi indere genetisk klart være mere disponerede til at få hjertesygdomme. Undersøgelsen peger på følgende grunde til at indere skal være mere opmærksomme på hjertesygdomme:

  • Dårlig stress-håndtering
  • For lidt eller ingen motion
  • Udtalt stillesiddende livsstil
  • Indtagelse af fedtholdig mad

Den afslører også, at ¼ af dødsfald i Indien skyldes lidelser i hjertets kranspulsåre. Men i år 2020 vil omfanget være 1/3 større, og de fleste, der bliver ramt vil være relativt unge under 40 år.. WHO har peget på Indien som det land i verden, som i år 2020 vil have den højeste forekomst af hjertekredsløb-sygdomme. Dr. Bansal, leder af Hjerte-afdelingen på JJ Hospital, siger: ”Vi indere har negativ genetisk disposition, og vi forværrer det med vores livsstil, som er blevet tiltagende vestlig, og vores føde har fået et for højt indhold af natrium og fedt.” Men han tilføjede, at det ikke er for sent at ændre denne udvikling. Lande som Sverige kan melde om aftagende hjerteproblemer på grund af veltilrettelagte tiltag fra såvel staten som fra befolkningen selv. Han sagde, at forebyggelse af hjertesygdomme blot drejer sig om at indtage mindre komælk, undgå for mange æggeblommer, holde sig til magert kød samt spise meget frugt og grønt. Han argumenterede ”Indere har en forkert opfattelse af at gåture og motion kun virker om morgenen. En frisk gåtur på et hvilket som helst tidspunkt om dagen er en god motion. Folk burde i det mindste begynde at dyrke yoga.”

Fordelene med yoga ved hjertelidelser:

Santacruz Yoga Institute i Mumbai gennemførte i 2004 et projekt i et år med 71 hjertepatienter og 42 patienter i en kontrolgruppe, hvor formålet var at evaluere ændret livsstil ved yogateknik, stress-håndtering og ændrede kostvaner til udsættelse af lidelse i kranspulsåren. Projektet viste at en ændret livsstil baseret på yoga hjalp ved forbedring af kranspulsårernes tilstand og ved blodtilførslen til hjertet. Projektgruppens patienter fik et familiebaseret yoga-program med hensyntagen til forskellige risikofaktorer plus ændrede kostvaner plus stress-håndtering i et år. Efter et år viste projektet:

  • Reduktion af samlet kolesterol med 23,3 % i studiegruppen sammenlignet med 4,4 % i kontrolgruppen.
  • Reduktion af serum LDL kolesterol med 26% i studiegruppen og 2,6 % i kontrolgruppen.
  • Forbedring af hjertelidelser med 43,7 % (MPI) i studiegruppen sammenlignet med 31% i kontrolgruppen og forbedring med hensyn til blodgennemstrømning i hjertet 70,4 % for studiegruppen og 28 % for kontrolgruppen.
  • Standsning af forværring af sygdom.

Et godt præventivt program til håndtering af hjertesygdom blev foreslået af Dr. P. Namjoshi (Præventiv hjertespecialist) omfatter:

  • Oplysning om hjertet og det behov
  • Effektiv stress-håndtering
  • En sund kost, der er rig på antioxidanter, lav på fedt-indhold og kulhydrater, samt højt fiberindhold og god protein
  • Yoga til forbedring af blodcirkulationen og pranayama (åndedrætsøvelser) til at opnå et bedre åndedræt
  • Meditation til mental afslapning og foryngelse
  • Øvelser til forbedring af blodcirkulationen samt et årligt hjerte-check.

Yoga hjælper med at genetablere ligevægt i krop og sjæl til vedvarende sundhed. Den er særlig effektiv mod stressrelaterede problemer, fordi den virker såvel på det fysiske som på det åndelige felt. Asanas (kropstillinger) arbejder med kroppens fysik, og meditation hjælper med at kontrollere og berolige sindet. Regelmæssig dyrkelse af yoga hjælper ikke kun i forebyggelse af hjertesygdomme, men reducerer også smerter ved diagnosticeret hjertesygdom. Der er mange fordele ved regelmæssig udøvelse af yoga. Dette er nu også forstået i vestlige lande. Selv om Yogaen er opfundet i Indien, er den hurtigt blevet udbredt i lande, som kan sammenlignes med Indien. I USA skønnes 20 million mennesker at praktisere yoga, her er yoga en 6 milliard stor dollar industri. Nu bør ovenstående overvejelser og tilgængelige løsninger få indere til at vågne op og tilegne sig yoga for at opnå et bedre hjerte og en bedre sundhed.

 

Skrevet Af Arun Kumar Ghosh (Sri Sri Yoga lærer)