Visdom Serier

Gurudev Sri Sri Ravi Shankar har med humor og indsigt kommenteret den dybe viden i de gamle, hellige, yogiske tekster - kaldet visdoms-serier. I Art of Living centrene kan du deltage i gruppesessioner hvor vi sammen ser og måske diskuterer Gurudev’s kommentarer. Serierne kan også købes i Art of Living i lyd- og DVD-form.

Ashtavakra Gita

En af de mest omfattende og dybe samtaler om virkelighedens natur.

Astravakra Gita kaster lys over en ældgammel samtale mellem vismanden Astravakra og kong Janaka. Janaka er konge med alle de verdslige forpligtelser som hører med, samtidig er han dybt optaget af de spirituelle spørgsmål om, hvordan virkeligheden er indrettet. “Hvad er virkelighed?” spørger Janaka - og så er en af de mest unikke samtaler, som har fundet sted på jorden, i gang. Astravakra tager Janaka ved hånden og leder ham skridt for skridt ind i dybere forståelsesniveauer indtil den fulde oplysning gryr i ham. Gurudev’s kommentarer lukker døren op til den ældgamle visdom, så denne kan blive levende i vores eget moderne liv.

Narada Bhakti Sutras

Inspirerende og praktiske indsigter for dig, som søger sandheden.

Når kærligheden til det Guddommelige blomstrer op, så kaldes det Bhakti. Dette er en enestående oversættelse af den originale Bhakti Sutras tekst, som er skrevet af vismanden Narada. Sri Sri udforsker ekstasens udfoldelse i Guddommelig Kærlighed.

Patanjali Yoga Sutras

Sri Sri oversætter og fortolker de ældgamle Yoga Sutras (red. vers) af Maharishi Patanjali og kaster lys over den dybe visdom, som ligger i Patajalis sanskrit tekst. Han forklarer, hvordan vi kan anvende denne viden i vores daglige liv, og han identificerer Patanjalis yogiske, praktiske teknikker.