Patanjalis Yoga Sutras Visdoms-serie side 2
Fortsættelse fra sidste uge:
Historien om Patanjali og Yoga-Visdommen - del 1
Men så var der en der blev nysgerrig. "Hvad laver Mesteren derinde bag forhænget? Nu vil jeg se det!". Han blev så nysgerrig at han løftede forhænget for at se Mesteren. Og idet han gjorde det, blev samtlige 999 disciple brændt, så kun asken var tilbage. Patanjali blev meget ked af det. Her var han, klar til at dele sin viden med hele verden, og alle hans disciple var blevet brændt.
I samme øjeblik kom den lille dreng tilbage. Patanjali spurgte ham hvor han havde været henne. Drengen forklarede det og bad om tilgivelse. Patanjali fik medlidenhed med ham og følte, at i det mindste var en af hans disciple blevet reddet.
Så han videregav resten af yoga sutra´erne, resten af visdommen. Men studenten havde brudt loven og det var Patanjali ikke villig til at glemme, så han sagde: "Eftersom du har brudt loven, må du blive til en Brahma-rakshasa - et spøgelse - og hænge i et træ." Den eneste måde hvorpå den lille dreng kunne befri sig selv fra forbandelsen var ved at give lærdommen videre til en elev, og med disse ord forsvandt Patanjali.
Brahma-rakshasa`en, der nu hang i et træ, stillede herefter et spørgsmål til enhver der kom forbi, og når de ikke kunne svare, så åd han dem. Han havde intet valg. Sådan fortsatte historien i et par tusinde år. Han kunne ikke finde en eneste person, til hvem han kunne overlevere yoga sutra`erne. Så han måtte forblive i træet som Brahma-raksasa. (Det man kan lære heraf er, at når en person, som har stor indsigt og viden, begår noget forkert, så indtræffer Brahma-rakshasa-tilstanden. En intelligent person som bliver kriminel, er langt mere farlig end en uvidende person der bliver kriminel. Når en person som besidder al viden, bliver kriminel, bliver det langt farligere.) Braqhmarakshasa`en måtte altså hænge der og vente på at blive fri af forbandelsen.
Af medlidenhed tager Patanjali nu selv form af en discipel og kommer som en elev til Brahma-rakshasa`en, der fortæller ham alle yoga sutra`erne, mens Patanjali skriver dem ned på palmeblade. Sagnet lyder at for at frelse en discipel, må mesteren selv blive discipel af en discipel.
Patanjali skrev yoga sutra`erne fra toppen af det træ, hvor Brahma-rakshasa`en sad. Brahma-rakshasa`en arbejdede kun om natten. Så sutra'erne blev dikteret om natten, mens Patanjali skrev dem ned på bladene. Han plukkede alle bladene, skar et lille snit i sig og brugte blodet til at skrive med. Dette gik for sig igennem 7 dage. Mod slutningen var Patanjali godt træt. Han pakkede alt hvad han havde skrevet ind i et stykke stof, lagde det fra sig og gik ned for at bade.
Da han kom tilbage så han at en ged havde ædt det meste af bladene. Patanjali tog så stofposen med de resterende blade og gav sig på vej.
I denne fortælling er der masser af dybde. De gamle vediske skrifter (Puranaerne) giver ingen forklaring. De fortæller bare historien, og så er det op til os at finde nøglen til forståelsen. Vi kan/skal selv finde svarene på bl. a. disse spørgsmål:
(1) Hvorfor brændte alle ihjel, da forhænget blev løftet?
(2) Hvorfor blev en dreng tilgivet?
(3) Hvad er betydningen af geden?
(4) Hvad er betydningen af historien?
Tænk over dette og del dine svar her.
