Yoga

Yogalæreren om “Yoga og Unge”

Dinesh Ghodke, Sri Sri Yogalærer og tidligere uddannet på Indiens Teknologiske Institut (IIT), har de sidste 18 år rejst i 32 lande og over 5 kontinenter og inspireret tusinde af unge mennesker til at deltage i forskellige kreative initiativer med yoga, meditation og sociale projekter. Dinesh er en unik blanding af oprigtighed og dynamik. Han er selv gymnast, fodboldentusiast og en kæmpe inspiration for unge verden over.

Spørgsmål: Hvordan kan vi introducere yoga til flere unge i dag ?

Dinesh Ghodke: Faktisk sker det allerede. Folk over hele verden "går bananas" over yoga. Det bliver betragtet som fashionabelt at dyrke yoga som en del af ens daglige liv. Art of Living YES + (Ungdoms Empowerment Seminar) workshops og Sri Sri Yoga kurser har gjort spiritualitet populært som aldrig før i foreninger og universiteter verden over.

Nu til dags betragtes yoga og meditation ikke som noget man laver når man er fyldt 60 år, eller hvis man ikke har andet at give sig til i livet. Det betragtes som en måde at revitalisere sig på, at fylde sig op med energi, at gøre sig mere entusiastisk omkring alt i livet. Og til at give en styrke så man kan gøre alle de gode ting man altid har ønsket at gøre med stil og værdighed og uden at blive stresset. Yoga betragtes som cool og glamourøst og en løsning på tidens udfordringer.

Spørgsmål: Ja, men hvordan får vi de unge på yogakursus? Nogle gange er det svært at overbevise folk.

Dinesh Ghodke: Du skulle spørge dem om hvornår de ønsker at blive sunde ? Hvornår vil du gerne spise de ting som du ønsker at spise ? F.eks. komme ekstra sirup og nødder i din is? Som Dinesh Kashikar, en anden Sri Sri Yoga lærer siger, "Hvad er formålet med at dyrke yoga, hvis du ikke kan spise chokolade?" Når du ønsker at være i stand til at gøre det du allermest kan lide eller få succes eller blive berømt, da er det, at du netop har brug for at lave yoga.
Trenden ændrer sig allerede. Man kan se masser af skuespillere, modeller og folk i magtpositioner som udtaler, at det at praktisere regelmæssig yoga, gør det meget lettere for dem at håndtere den stress, der kan være forbundet med at være berømt eller have travlt. Og det være sig enten det er en officer, en direktør eller en leder i et firma, udfordringerne klares lettere på grund af den daglige yoga. På samme måde hjælper lignende kurser i slumområder og landsbyer med at holde bønder og slumbeboere væk fra forskelligt misbrug, som underminerer og ødelægger deres ressourcer og i stedet gør dem stærke og ressourcefyldte nok til at tage hånd om deres eget liv.

Spørgsmål: Laver vi stadig 108 Solhilsner på vores YES+ workshop ?

Dinesh Ghodke:På YES+ kurserne laver vi Solhilsener, men ikke eksakt 108 gange. Vi bygger langsomt op til det antal. Unge mennesker elsker udfordringer og konkurrence. Vi laver 108 Solhilsner når vi har begivenheder som feks. Yogathon, hvor 1 million mennesker fra hele verden medvirkede. Ligesom i maraton er folk ivrige efter at undersøge deres egen formåen. I Yogathon bliver alle de 3 aspekter - det fysiske, det mentale og det følelsesmæssige tilgodeset.

Spørgsmål: Vi tror på at unge og yoga er to vigtige livliner for nationen. Kan du forklare hvordan de begge er synonyme ?

Dinesh Ghodke: Ja, Indien er den ældste civilisation på denne planet, og i dag det yngste land. Ca 73% af Indiens befolkning er under 35 år. Så yoga og ungdom er synonymer, hvor vores fortid (yogaen som er 5000 år gammel) er blandet med vores moderne livsstil (som de unge følger).
Der er stadig masser af godhed og idealisme i vores unge iblandet få begyndende negative tendenser. Yoga forstærker det gode og overvinder det dårlige, og gør mennesker til bedre mennesker i enhver henseende.
Unge ønsker at nyde livet og have det sjovt. Yogaen hjælper dem til at gøre det med ansvarlighed og en fastholdelse af moral og etik. Yogaskrifterne siger også at: "yoga karmasu kaushalam" = at yoga gør dig dygtig i handling og hvis du lægger mærke til det, så er unge handlingsorienterede mennesker, det er dem som ønsker at ændre verden, og det er der yoga og ungdom smelter sammen i synergi.
Unge har håb i deres hjerter, drømme i deres sind, styrke i deres arme, hurtighed i fødder, men sommerfugle i maverne og turbulens i deres bukser Yoga tænder gnisten i deres sjæl, det gode i ungdommen og er katalysator for at det magiske kan ske i samfundet.

Spørgsmål: Flere og flere fra udlandet bliver tiltrukket af yoga i denne tid. Hvordan er deres tilgang til yoga forskellig fra den indiske tilgang?

Dinesh Ghodke: Jeg tror de bestemt er mere seriøse ! (smiler) Grunden til det kan være at eftersom yoga har sit udspring i Indien, er vi måske mere tilbøjelige til at tage det for givet - fordi det er vores eget, så tillægger vi det ikke så megen værdi. Folk udefra derimod er mere nysgerrige efter den yogiske viden og ivrige efter at lære den og følge den.

Lyn-spørgsmål:

– Hvordan vil du beskrive yoga for unge i en sætning?

Dinesh Ghodke – Yoga får dig til at leve det liv, du ønsker dig, snarere end det liv du er nødt til at leve.

Spørgsmål: En hverdagssituation hvor yoga bliver redningen?

Dinesh Ghodke - Når jeg er stresset, træt og forvirret, eller ønsker at opnå noget eller nyde noget, hjælper yogaen mig altid.

Spørgsmål: Yoga eller gymnastik?

Dinesh Ghodke – Ikke enten eller (griner) De er begge komplementære

Q - Spørgsmål: En yogafilosofi du beundrer?

Dinesh Ghodke – Lokavattu Lila Kaivalyam. Når vi praktiserer yoga, bliver hele verden som et spil eller en leg, og vi bliver medspillere (og ikke bare brikker)!