Yoga

En Yogis Ønskeliste til Jul

Selvom Oplysning er øverst på en yogis ønskeliste, så er det ikke sikkert du kan forære det væk. Her er i stedet for 7 materialistiske gaveideer til dine yogavenner.

Hvem holder ikke af gaver? Især til jul! Overrask dine venner med en gave i år. Hvis du har venner som dyrker yoga, så vil de måske elske at få noget som de kan bruge i deres yogatræning? Lad os kigge på top 7 over julegaverideer til en yogi:

  1. Yogamåtte: En yogis mest basale behov. Disse måtter findes i alverdens farver og tryk. Vælg en som giver en god støtte og er behagelig på hårde underlag. Og så kan du altid skrive et personligt budskab eller din kæres initialer på måtten, det skal nok få smilet frem.

  2. Yogatøj: Hvad skal man have på kan også være en yogis dilemma. Yogatoppe og yogabukser er det næste på vores gaveliste. Din yoga-ven vil sætte pris på en god pasform, et lækkert design, måske i afdæmpede eller friske farver og delikate materialer i god kvalitet. Yoga er lækkert, det må tøjet også godt være:

    a) Yogabukser – Næsten hver sportstøjslinie har et udvalg i yogabukser. Vælg en af dem, som du ved at din ven vil føle sig behageligt til mode i.

    b) Yogatoppe – Du vil finde et bredt udvalg - korte eller lange toppe, tank toppe, T-shirts med yoga slogans etc. Hvis din ven laver hovedstand og hovedet ned - benene op positioner, så sørg for at købe en top med tight fit.

  3. Vandflaske: En absolut nødvendighed for yogier. En enkel, men ekstremt nyttig gave til en yoga-ven. I din helsekost finder du sunde drikkedunke i alle farver, former og størrelser. Find en som skiller sig ud. Du vil altid dukke op i deres sind, når de tager en tår. Du kan ikke gå galt i byen med denne her.

  4. Yoga musik: Musik har altid været en del af vores liv. Vi har musik til enhver lejlighed: fra fødsel til død, fra vuggeviser til bønner og begravelsessalmer. De fleste åbner for radioen på vej til arbejde og på vej hjem. Yogier er ikke anderledes, de kan lide at lytte til musik, når de laver yoga.
    Lav en hurtig research på hvad slags musik din yogi-ven kan lide at lytte til på yogamåtten. Det kan strække sig fra hjerte-dunkende trance til naturlyde eller let instrumental musik som kan hjælpe med atlede dem ind i meditation..

  5. Yogataske: Din ven har helt sikkert brug for en taske til at holde styr på alle de ovennævnte ting. Så vær på udkig efter en som har plads til det hele, når din ven skal til yogastudiet eller til yogatimen. Yogier har en forkærlighed for økologi, måske du kan finde en af økologisk materiale?

  6. En god massage: Berøring, følelse, søde dufte af olier, lys, der spreder duft, blød hud, frisk glød, afslappede nerver: ikke bare ord og fraser, men brikker, der tilsammen afspejler en oplevelse. En oplevelse af en god massage. At give et gavekort til en ayurvedisk massage eller en anden massage i f. eks. en spa, kan være et godt valg. Altid!

  7. Patanjali Yoga Sutras: For en yogaudøver er denne bog hvad Biblen er for kristne, hvad Bhagavad Gita er for hinduer og hvad Koranen er for muslimer. Det er ikke bare en bog det er fundamentet for en yogi. Tjek lige om din yoga-ven har en i forvejen!

Af P.Desai

(P. Desai elsker at shoppe og nogle gange kan han lide at skrive lidt for sig selv. Disse gaver har han alle personligt givet til sine yogavenner)