Yoga

Kontroller hvor meget du spiser, hvad du spiser og hvornår du spiser med Yoga

Af Dorte Larsen

Er det svært for dig at sige nej til det ekstra stykke kage? Holder du abegilder i chips og chokolade, når du ved at du ikke skulle? Begynd at tilpasse dig til en yogisk livstil og bliv overrasket: Det kan være, at du pludselig ser dig selv afvise den hjemmebagte choc-chip cookie.

Hvordan kan yoga hjælpe mig med at opnå et varigt vægttab?

Det er der flere svar på, men et meget vigtigt aspekt er, at yoga giver dig en god kontakt med din krop og dit sind. Yoga er så meget mere end de fysiske stillinger, som gør dig smidig og stærk. Yoga er også en vej til ro og centring i sindet. Når du har ro i sindet og du er i kontakt med dig selv - og din mave, så er det MEGET sværere at overspise og fylde dig med mad og drikke, der fremmer dvaskhed og overvægt.

At spise eller ikke spise chokoladekage nummer to?

Forskere har fundet ud af at mennesker, der spiser for meget, gør det, fordi de ikke længere kan MÆRKE, at de spiser for meget.

Folk, som regelmæssigt dyrker yoga, meditation og laver åndedrætsøvelser lægger hurtigere kniven og gaflen fra sig, fordi de mærker mavens første signaler om mæthed - og de formår at lytte til den, fordi de har nok klarhed i sindet til at gøre det.

Kan Yoga hjælpe mig med at ændre min livsstil – bytte chips ud med gulerodsstave? I virkeligheden?

Roen og glæden i sindet og kontakten med kroppen influerer ikke bare på, hvor meget vi spiser, men også på, HVAD vi spiser - og dermed putter i indkøbsvognen i supermarkedet. Når vi er tilfredse og glade i sindet, så køber vi mindre af det som skal give os tilfredsstillelse og sødme (læs: kærlighed) - f.eks. slik, sodavand, junk food, kager og chokolade. Når vi er i kontakt med os selv, så køber vi mere af det, som er godt for os - flere grøntsager, nødder, linser og mere fuldkorn - og mindre af de fjollede, næringsløse konsumvarer.

Nyd vægttabsprocessen med regelmæssig yogatræning

Tanker om vægttab glider efterhånden i baggrunden i takt med at kroppen finder sin naturlige form igennem den forbedrede kropskontakt og ro i sindet, ting som vi opnår når vi laver regelmæssig yoga. Med regelmæssig yogaudøvelse kommer vi til at respektere vores kroppe meget mere og vi bevæger os henimod vores højtønskede tilstand af at have fred i sindet og en krop i vores ønskede yndlingsform. Vægttab uden febrilskhed eller rastløshed? Kom nu, er det overhovedet muligt?

Ja, den gode nyhed er, at alle kan lave yoga, tykke som tynde. Udsæt det nu ikke for længe. Kom og prøv det - hellere før end senere!

Læs mere om Sri Sri Yoga træning, tid og sted på www.srisriyoga.dk eller skriv til info@srisriyoga.dk med dine spørgsmål.