Yoga

Yoga for moderne mænd

Som barn læste jeg tegneserier som Superman, Skipper Skræk og Herkules. Mænd som var modige, stærke og altid hjælpsomme. Når der var fare på færde så dukkede de altid op for at nedkæmpe skurkene, selvom fjenderne var nok så store. De var mine helte og jeg ville være stærkere end de var. Det er nu gået op for mig at det ikke er muligt at flyve gennem luften eller løfte gigantiske kampesten, men jeg tror stadig på at man kan arbejde sig hen mod at have en stærk krop, ligesom disse supermænd har.

Ønsket om at have en smukkere krop er ikke kun forbeholdt kvinder idag. Mange mænd er meget optagede af deres udseende og bruger et par timer hver dag på at træne og trimme deres kroppe. De seneste par år er yoga blevet en populær træningsform over hele verden især blandt kvinder. Mange mænd er skeptiske over for yoga p.g.a. misforståelsen om at

Smidighed hjælper en når man laver yoga, og det er der mændene lidt føler at de har tabt på forhånd. Yoga-eksperter mener at mænds misopfattelse af yoga stammer fra det forhold at kvinders kroppe hurtigere tilpasser sig yogastrækkene end mændenes gør. Ifølge studier så er der en tendens til at mænd mister deres smidighed allerede i teenage-årene. Mænd fokuserer på brystkassen, skuldrene og armene i deres træning, og ender med at ignorere den nedre del af kroppen, hvilket resulterer i stramme haser, ben og lyske. Det er en af grundene til at mænd har svært ved at strække ordentligt ud på yogamåtten og dermed ofte vælger at holde pænt - og tryg - afstand til yoga.

Det som er vigtigt at forstå er, at yoga ikke er en erstatning for træningstimerne i centret eller på cyklen, men et tillæg, der vil hjælpe dig på mange fronter. Mænd elsker at pumpe jern i træningscentret og at løbe kilometer efter kilometer på løbebåndet for at forøge udholdenhed og trimme kroppen. Yoga giver den essentielle energi til kroppen og fokuserer sindet, så den almindelige træning kan blive endnu mere effektiv. Yoga forbereder kroppen optimalt til træningen ved at gøre den mere smidig og ved at booste din udholdenhed. Så inden du skal træne næste gang - rul måtten ud og løsn kroppen op med disse simple yogastillinger og mærk forskellen!

1. Krigeren
(Veerbhadrasana)

Krigeren styrker og toner armene, benene og lænden. Den giver god balance i kroppen og styrker udholdenheden. Denne position er især god for mænd med meget stillesiddende arbejde, da den forbedrer holdningen.

2. Stolen
(Utkatasana)

Stolen giver god træning til rygsøjlen, hofte- og brystmuskler. Den styrker lænden og overkroppen og toner lår, akler, ben og knæmuskler. Stillingen hjælper også mænd til at have en god holdning.

3. Broen
(Setu Bandhasana))

Broen strækker bryst, nakke og rygsøjle. Den styrker rygmusklerne og forbedrer fordøjelsen. Denne position beroliger sindet og reducerer stress og ængstelse; og den er meget effektiv for mænd der arbejder meget og har stressende jobs.

4. Stående Foroverbøj
(Hastapadasana)

Det stående foroverbøj strækker rygmusklerne, vitaliserer nervesystemet og øger blodforsyningen til hovedet. Stillingen toner underlivets organer og forfiner rygsøjlens funktioner. Den hjælper mænd som er stressede, har svært ved at sove om natten og døjer med hovedpine.

5. Hunden
(Adho Mukha Svanasana)

Hunden styrker musklerne i brystet, armene, skuldrene, ben og fødder. Den øger blodforsyningen til hjernen og beroliger også sindet.

6. Buen
(Dhanurasana)

Buen styrker ryggen og underlivets organer, toner armene og benmusklerne, samt øger smidigheden i ryggen. Den er god mod stress og træthed.

7. Båden
(Naukasana)

Båden styrker ryggen og mavemusklerne og toner ben og arme.

8. Træet
(Vrikshasana)

Træet styrker benene, åbner hofterne og forbedrer balancen. Den bringer også ligevægt i sindet og forynger dig. Stillingen afhjælper også iskias-smerter, som er et voksende problem blandt mænd og kvinder idag.

At strække ud på yogamåtten hjælper dig til at opnå mere vitalitet, forbedrer smidigheden og lindrer din krop og dit sind for stress. Disse stillinger kan bruges som opvarmning før din work-out og dermed også nedsætte risikoen for at få fibersprængninger eller andre skader. Du kan også bruge afspændingsstillinger efter træningen for at afstresse dig selv, så du bliver klar til kvalitetstid med familien.

Yoga virker både på det fysiske og mentale niveau. Den hjælper dig med at håndtere dine forskellige roller og opgaver i løbet af en dag. Med regelmæssig yogatræning kan selv mænd opnå en smidig krop og klare videregående yogastillinger.

Lær mere om den rigtige måde at udføre yoga på ved at tilmelde dig et Sri Sri Yoga kursus eller en session i dit lokale Art of Living center og kom bedre i kontakt med dit fulde potentiale. Lad veluddannede lærere guide dig på vejen mod en bedre krop og sind, og med at tilrettelægge en yogarutine, som passer dig. Oplev yogaens spændende verden på et Sri Sri Yoga kursus - lad dig overraske!

Yoga udvikler og styrker kroppen og sindet og giver en masse sundhedsfordele, men det er ikke en erstatning for medicin. Det er vigtigt at lære at praktisere yoga under supervision af en uddannet Sri Sri Yoga instruktør. I tilfælde af at du fejler noget, så begynd først på yogastillingerne efter at du har konsulteret din læge og din Sri Sri Yoga instruktør. Find et Sri Sri Yoga kursus i et Art of Living Center i nærheden af dig. Har du brug for information om kurser eller vil du give os noget feedback? Så skriv til os på info@srisriyoga.dk.